www.Caseih.dk
Stroco Agro
Kongskilde
BASF Comet Pro
Väderstad
Stroco Agro
Väderstad
BASF Comet Pro
www.Caseih.dk
Kongskilde

Strukturrapport udarbejdet ved hovedbestyrelsens møderække vinteren 2007

Hovedeftersyn af Foreningen Landbrugslederen.

Rapport fra LOK.

Med venlig hilsen.

Denne rapport er udarbejdet af Jørgen Ougaard, LOK, efter to dagmøder med hovedbestyrelsen for Foreningen Landbrugslederen.

I møderne deltag Poul Nyvalg, formand, Ole Jørgensen, Fyn og Sønderjylland, René Jensen, Jylland, Jes Hasselbalch, Sjælland, Henrik Galsgård, Lolland-Falster, Mats Persson, Skåne og Flemming Klarskov, sekretær.

Rapporten er forfatterens oplevelse af de to møder og refleksioner over foreningens tilstand og udfordringer. Hovedbestyrelsen har i forløbet fundet nye vinkler, har set på kendsgerninger med fælles åbne og nysgerrige øjne og har afprøvet hinandens synspunkter. Hovedbestyrelsen ser frem til fortsat debat, inden den formulerer sine færdige tanker for fremtiden.

Undertegnede har derfor fået frie hænder til at skrive en rapport, der kan give stof til de fortsatte overvejelser og gerne til debat i medlemskredsen.

Tak for muligheden for at komme med dette indlæg fra en udenforstående. Da forløbet startede, var mit kendskab til Landbrugslederen meget begrænset. Nu har jeg både viden og personkendskab og har fået lov at have en mening. Tak for det.

Det er mit håb og ønske, at rapporten kan være udgangspunkt for fortsat debat i Foreningen Landbrugslederen, hvor medlemmerne kommer på banen. Det vil jeg opfordre til.

Baggrund.

Selskabet Landbrugslederen startede i 1942. Senere er navnet ændret til Foreningen Landbrugslederen.

Ifølge vedtægterne er der tre formål for foreningen. Et formål er fagligt. Et formål er socialt. Det sidste formål er at udgive et fagblad.

På foreningens hjemmeside skrives, at landbrugslederne i høj grad ønsker at være med til at styrke landbrugets image i befolkningen samt værne om det danske landskab.

Foreningen udarbejder også en lønstatistik.

Alle, der er ansat i en ledende stilling indenfor det større landbrug, kan optages som medlemmer. En del medlemmer har senere fået anden beskæftigelse eller er blevet selvstændige. Omkring halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er ansatte indenfor det større landbrug.

Foreningen virker i fem kredse, der hver har en bestyrelse. Siden 2001 har der været en kreds i Skåne i Sverige. Aktiviteterne i kredsene er af meget forskellig karakter og omfang.

Hovedbestyrelsen er sammensat af en landsformand og formændene for de fem kredse.

Foreningen har 450 medlemmer og kontingentet er 550 kr. pr. år. Medlemsbladet Maskinstationen og Landbrugslederen udkommer 12 gange årligt. Foreningens økonomi er sund.

På et møde på Kirstineberg på Falster d. 19. januar 2007 foretog bestyrelsen en analyse af foreningens interne forhold og af den omverden, foreningen oplever. Analysen viser, at der er stor opmærksomhed om såvel en række interne forhold som de udfordringer, der møder foreningen og medlemmerne. Landbruget er et andet end før, medlemmernes lederrolle i deres arbejde er mere markant og medlemmernes personlige prioritering af arbejde, familie og fritid er anderledes end før. Der er stof til eftertanke og til at give Landbrugslederen som forening et hovedeftersyn. Profilen over for medlemmerne skal skærpes.

Bestyrelsen besluttede at fortsætte arbejdet d. 9. februar 2007 på Skjoldenæsholm. Rapporten fra de to møder er til foreningens medlemmer og har fået en åben form.

Medlemmerne. Generationsskifte.

”Som medlemmer kan optages alle, der er ansat i en ledende stilling inden for det større landbrug”. På de betingelser bliver man medlem og så bliver medlemmerne i foreningen. Der er driftsledere, der er selvstændige, der er forhenværende og der er andre medlemmer. Der er også grupper, der knapt er repræsenteret i medlemskredsen, nemlig kvinder og ”rene” husdyrbrugere.

Ældre og yngre medlemmer har et positivt samspil. De ældre holder måske ikke så meget af forandring, men der er plads til de unge og de bliver hjulpet frem. De ældre har et stærkt netværk og har gjort meget for foreningen.

Foreningen har også en gruppe medlemmer, som kan kaldes ”interessemedlemmer”. De identificerer sig med foreningen og vil gerne følge med i, hvad der sker.

Der er tilfredshed med kontingentet og med foreningens blad.

Når hovedbestyrelsen bruger betegnelsen ”aktive medlemmer” vurderes det, at det drejer sig om mindre end en tredjedel af medlemmerne. Der er en gruppe unge, der ”vil mere”, men der er få ildsjæle og de unge har begrænset tid. Foreningen er som andre foreninger præget af, at det kan være svært at rekruttere nye bestyrelsesmedlemmer. Hvis et medlem møder op til kredsgeneralforsamlingen, er der ”risiko” for, at han bliver valgt. Det kan i sig selv reducere fremmødet og gøre det sværere for foreningen af få kontakt til og engagere nye og unge medlemmer.

Udfordringen er foreningens fornyelse. Måske var kredsbestyrelserne en gang selvsupplerende. Sådan er det ikke mere. Der skal være større åbenhed i forberedelsen af valg på kredsgeneralforsamlingerne. Ønsker, krav og forventninger skal lægges frem og skal bringes frem. Bestyrelserne skal forberede generalforsamlingerne og invitere medlemmerne på en ny måde.

Foreningen og ”den grønne sektor”.

I Sverige ville det hedde ”Landbrugslederen forvalter og fornyer den grønne sektor”. Alle ville forstå, hvad det betyder og det ville umiddelbart blive opfattet positivt.

I Danmark findes der ikke et begreb, der modsvarer det svenske ”den grønne sektor”. I tidligere tid ville man have sagt ”landbruget”. Landbruget har fået mange facetter og i Danmark vil forskellige parter have forskellige billeder af betydningen af fødevareproduktionen, af miljøpåvirkningen- og miljøindsatsen og af sektorens betydning i relation til natur og landskab.

Foreningen Landbrugslederen lægger umiddelbart størst vægt på virksomhedsdrift, økonomi og stordrift. Herefter kommer rollen som miljøforvalter og endelig forbindelsen til forbrugeren i kraft af fødevareproduktionen.

Foreningens medlemmer har en praktisk og ansvarlig tilgang til deres arbejde i sektoren. Foreningen ser en styrke i praktisk management, der er fagligt velfunderet og bunder i engagement og ansvarsbevidsthed. ”Vi kender reglerne og er gode til at leve med dem” siger på den ene side, at det er en naturlig pligt at kende reglerne og på den anden side, at man indretter hverdagen, så reglerne ikke tager opmærksomheden og bliver et irritationsmoment.

Når hovedbestyrelsen ser fremad tegner der sig et billede af større enheder, samdrift og pres på lønsomheden. Man ser et bredere fokus på fødevarer, på miljø og på natur og landskab og på alle områder er der stigende vægt på kvalitet. Desuden ser man en mere international fremtid. Alt andet lige ser hovedbestyrelsen desuden en forening med færre medlemmer.

Udfordringen er foreningens selvopfattelse. Det kunne se ud som om foreningens selvopfattelse i dag meget ligger i store planteavlsbedrifter. Der skal gøres noget for at dyrke andre facetter i relation til natur og miljø. Hvordan forholder foreningen sig til rollen som miljøforvalter? Ønsker foreningen at beskrive sin rolle i samspillet med forbrugeren?

Medlemmernes opfattelse af Foreningen Landbrugslederen.

For medlemmerne er foreningen primært et socialt netværk, hvor man bekræftes i et fællesskab, der har sine rødder i en faglig ramme og i det større landbrug, som det var.

Der er en historisk og kulturel bevidsthed i foreningen, som er stærk. Godserne var tidligere små eller store samfund på landet, der havde stor betydning som en vigtig byggesten i det danske samfund.

Når medlemmerne kommer sammen dyrkes især tre emner i den indbyrdes samtale mellem kolleger:

  • sæsonfaglige emner som ”hvordan fik du et ordentligt såbed i det vejr?”
  • arbejds- og ansættelsesvilkår
  • ledelsesopgaver i jobbet


Udfordringen ligger i, at nye store enheder er bygget op og bygges op i svineproduktionen og i mælkeproduktionen. Her ligger en betydelig del af driftsleder-arbejdspladserne i fremtiden. Her trives en forretningskultur og her arbejdes med landbrugets rolle i relation til miljø og natur men ofte uden stærke historiske bånd. Landbrugslederen må beslutte, om foreningen vil appellere til medlemmer på disse bedrifter. Landbrugslederen må også beslutte, om man vil appellere mere til den internationale dimension.

Maskinstationen og Landbrugslederen.

Bladet spiller en central rolle i foreningen. Bladet bliver læst og hovedbestyrelsen bruger megen energi og mange kræfter på bladet. Det er svært at delegere blad-arbejdet ud til kredsene, og det giver mange spekulationer og kræver meget af de valgte, ildsjæle og i nogen grad Tordenskjolds soldater i foreningen at få bladet produceret.

Bladet produceres i 1400 eksemplarer. 60 procent af kontingentet bruges til at producere bladet.

Hovedbestyrelsen skal på den ene eller anden måde levere 36 artikler om året. Den ene måde vil sige, at bestyrelsesmedlemmer får nogen til at skrive, og det kan koste en del overtalelseskraft – det er de tolv årlige gæsteskribenter. Den anden måde er at skrive selv – det er de tolv månedsbetragtninger Endelig er der de tolv gårdbeskrivelser, der skrives af en journalist, men hvor bestyrelsen skal finde emnet.

Hovedbestyrelsen føler det som sit reelle ansvar, at der er stof til bladet, og lægger en del arbejde og sjæl i det.

I ”gamle dage” sendte kredsene referater af møder og begivenheder ind til bladet. De sker ikke så ofte længere.

Bladet er foreningens samlede identitet og lands-identitet. Det er ikke et blad, der er foreningens talerør udadtil eller et blad, der skal markere, at man forsvarer bestemte interesser. Det er et blad for og til medlemmerne.

Udfordringen er at flytte en del af den energi, der lægges i bladet, til andre aktiviteter. Alternativt skal hovedbestyrelsen og bestyrelserne i kredsene beslutte, at ”foreningen er bladet, og bladet er foreningen”. Det er enestående, at bestyrelsesmedlemmer lægger så stort et arbejde i bladproduktion selv om det ikke er usædvanligt i små foreninger. Det kan kun fungere i længere tid, når de involverede synes, det er sjovt og berigende netop at skrive til bladet. Det er ikke helt situationen i Landbrugslederen. Noget skal gøres. Skal mere af planlægnings- og skrivearbejdet outsources? Skal bladet mere bygges op om artikler om og med medlemmerne? Er det brug for et mere aktivt kommunikationsmedie, som det er kendt fra nettet, hvor medlemmerne er mere inddraget?

Aktiviteter i kredsene.

I kredsene holdes den årlige kredsgeneralforsamling, og der holdes mellem et og tre møder i kredsbestyrelsen. Årets aktiviteter for medlemmerne er typisk en fest eller et andet socialt arrangement samt et fagligt arrangement som en markvandring.

Kredsgeneralforsamlingen afholdes typisk kombineret med et fagligt besøg eller et virksomhedsbesøg. Nogle steder er det et dagmøde andre steder et aftenmøde. Generalforsamlingen samler omkring 15 til 25 medlemmer og er præget af valg og samvær. I Skåne udføres mere arbejde på generalforsamlingen med uddelegering af opgaver og planlægning, og der er en madsponsor ved generalforsamlingen.

Møderne i kredsbestyrelserne er domineret af bladet og planlægning af arrangementer. Kredsene sender selv breve ud til medlemmerne med indbydelse til arrangementer.

De sociale arrangementer kan være en høstfest, en teatertur, bowling, en grundlovstur med fagligt indhold eller en herretur i byen. De fleste arrangementer er for medlemmer med partnere.

Langt de fleste kredse har en årlig succesrig markvandring. I Skåne har foreningen en sponsor for arrangementet, der også sender invitationerne ud.

Sponsorer i forbindelse med arrangementerne bliver færre. Det bliver sværere at få sponsorer, og det er meget personafhængigt.

Hovedbestyrelsen vurderer, at tre fjerdedele af foreningens samlede aktiviteter finder sted i kredsene. I denne vurdering indgår bladet ikke som en ”landsaktivitet”.

Udfordringen ligger i at få medlemsdeltagelse til at fylde mere i det samlede aktivitetsbillede. Undertiden bruges ordet erfa-gruppe, når livet i kredsene diskuteres. Måske skulle der slet ikke holdes kredsbestyrelsesmøder men i stedet åbne medlemsmøder med temaer, som interesserer medlemmerne og har relevans for foreningens arbejde.

Hovedbestyrelsen.

I hovedbestyrelsen sidder formændene for kredsene samt landsformanden. Det er indtrykket, at meget af arbejdet i kredsene også står og falder med kredsformandens indsats. Det står uklart for skribenten, om der i nogle kredse er et lille hold, der sammen tager ansvaret og løser opgaverne og sikrer energien.

Kredsene lever på sæt og vis hver deres liv. Arbejdet bliver gjort, og der er arrangementer.

Bladet er omdrejningspunktet for hovedbestyrelsens arbejde.

Det årlige faglige kursus, der økonomisk skal hvile i sig selv, måtte aflyses i 2007.

Årsmødet er det faste tilbagevendende arrangement. Erfaringen viser, at det er afgørende for tilslutningen, på hvilket slot eller gods årsmødet holdes. Ved årsmødet mødes bestyrelsen og ”den gamle garde” med færre eller flere af foreningens øvrige medlemmer.

Hovedbestyrelsen finder ikke altid, at belønningen for arbejdet er stor nok. Belønningen er medlemmernes deltagelse i arrangementer, og medlemmernes ønsker om at bidrage til foreningens liv. Belønningen er ikke penge.

Udfordringen er, om hovedbestyrelsen ønsker en stærk landsidentitet eller primært vil støtte og inspirere arbejdet i kredsene. Da foreningen ikke har et ønske om at have et ansigt udadtil, og da foreningen ej heller skal forsvare bestemte interesser udadtil, er der ikke noget mål for en stærk landsidentitet. Alle aktiviteter er rettet mod medlemmerne. Den afgørende vurdering bliver derfor, om medlemmerne overvejende har en regional identitet eller en national identitet – inklusive Skåne.

Skal bladet være det vigtigste for hovedbestyrelsen? Skal hovedbestyrelsens fokus være på en årlig stor medlemsaktivitet? Hvordan kan hovedbestyrelsen koordinere og inspirere arbejdet i kredsene?

Jørgen Ougaard, 19. marts 2007.

Relaterede artikler