www.Caseih.dk
BASF Caryx
Yara Danmark Gødning A/S
Stroco Agro
Väderstad
BASF Caryx
Väderstad
Kongskilde
www.Caseih.dk
Yara Danmark Gødning A/S
BASF Caryx
BASF Caryx
lørdag, 02 september 2017 10:59

Lundbygaard Gods

Udgivet i K-L
fredag, 17 juli 2015 12:22

Esromgaard Gods

Udgivet i E-F
tirsdag, 26 maj 2015 04:56

Egemarke Gods

Udgivet i E-F
søndag, 05 april 2015 12:25

Kalsbøl Gods

Udgivet i K-L
torsdag, 04 december 2014 14:09

Lehnskov Gods

Udgivet i K-L
torsdag, 30 oktober 2014 20:02

Kattrup Gods

Udgivet i K-L
fredag, 25 oktober 2013 12:09

Skovsgaard Gods

Udgivet i S-T
mandag, 22 juli 2013 17:30

Borreby Gods

Historie

I det sydvestlige hjørne af Sjælland, et par km syd for Skælskør ligger Borreby med sine marker ud til Skælskør fjord. Det er et flot syn at komme kørende ud ad alleén fra Skælskør og se den gamle borg i det fjerne.

Borrebys historie går meget langt tilbage i historien - syd for den nuværende gård ligger en banke hvorpå den oprindelige borg skulle have ligget opført af høvdingen Stig, hvis navn endnu findes i ordet Stigsnæs.

Den nuværende hovedbygning er bygget af den mægtige rigskansler Johan Friis i 1556 – bygningen bærer præg af ufredstiden omkring Grevens fejde og reformationen og har derfor flere forskellige forsvarsværker – såsom et dobbelt voldsted. Men samtidig er hovedbygningen også et af de mest karakterfulde og bedst bevarede bygningsanlæg fra renæssancen.

De to borggårdsfløje og portbygningen samt nogle avlsbygninger er bygget 50 år senere. Rækken af ejere i Friis-slægten slutter med Valdemar Daa, hvis liv kendes fra H.C. Andersens fortælling: ”Vinden fortæller om Valdemar Daa og hans døtre”. Guldmageriet – og svenskekrigene - blev familiens ruin og gården måtte forlades i 1681.

I 1783 blev Borreby købt af kammerherre Joachim M.H. Castenschiold og siden har godset været i slægtens eje.

I de senere år er godset også forbundet med andre aktiviteter end landbruget – sommeren igennem og ved juletid er der åbent i Borreby Galleri – kendt for udstilling af kunsthåndværk

i Tinghuset fra 1553 og den tilstødende herskabsstald. Dertil kommer forskellige koncerter og skuespil i riddersal.

I juni 2004 opførte den kulturelle forening ”Vindebroen” med Joachim Castenschiold i spidsen, musicalen ”Manden med Jernmasken”.

Parken - anlagt i fransk geometrisk stil – er åben for besøgende.

billede 2

Billed af ansatte og maskiner på Borreby. Taget ved C H Castenschiolds 70 års fødselsdag i 2004

Planteavl

På Borreby driver vi stadig traditionel planteavl med ploven som omdrejningspunkt for etablering af kommende afgrøder. Vi holder selvfølgelig øje med hvad der foregår inden for reduceret jordbehandling og hvilke fordele/ulemper, der kan være heri. Det der umiddelbart holder os tilbage er, at vi i høst ikke har kapacitet til den vigtige stubharvning lige efter mejetærskeren, da vore to store traktorer er spændt for bigballepressere. Men samtidig kniber det ofte også med at få fjernet halmen fra markerne før senere hen på høsten, da vi har en politik om at fjerne halmen først, ude hos de landmænd, vi køber halm af. Det er selvfølgelig problemer, der kan løses, men da ploven også har store fordele på vores lerjord, er det indtil videre blevet sådan. Vores jordtyper er for det meste JB nr. 6 -7.

Borrebys jordtilliggende udgør 451 ha ager, 24 ha eng, 63,9 ha skov, 63,1 ha mose samt have og andet 24 ha i alt 626 ha. Herudover er der tilforpagtet 60 ha agerjord og købt 60 ha inden for de sidste år, således at vi i dag råder over 746 ha.

Vedr. gødskning bruger vi meget NovoGro 30. NovoGro 30 er et restprodukt fra Novos produktion i Kalundborg, som vi for leveret og spredt gratis. Det indeholder primært en del kvælstof, fosfor og kalk. Så vores gødningsplan består hovedsageligt af en ren kvælstofgødning som f.eks. N34 og så en kali50 gødning, som vi får blandet med svovlsur NH3. Vi er påpasselige med at få tilført nok kalium, (omkring 80-90 kg/ha til hvede), da vi fjerner halmen hvert år. På de jordbundsprøver vi løbende tager, kan vi se at strategien er rigtig, men vi har også set at reaktionstallene er stigende og dette skyldes det store kalkindenhold i NovoGro. Vi må derfor i fremtiden holde lidt igen og kun tildele NovoGro hvert 4-5 år i stedet for hvert 3.

På Borreby har vi 2 sædskifter. Èt, der kører fast i fire marker med roer –byg – rajgræs – hvede og et andet på det øvrige areal, hvor vi skifter med konservesærter og vinterraps som vekselafgrøde til hvede, og så har vi næsten altid en mark med Rødsvingel.

Klimaet på Skælskøregnen egner sig fortrindeligt til planteavl - vi har mange solskinstimer og milde vintre. Det eneste, der begrænser os ind i mellem, er mangel på nedbør i vækstsæsonen.

Maskinsamarbejde

Sideløbende med mit arbejde som forvalter på Borreby driver jeg mit eget planteavlsbrug, ”Koldekilde”, på 250 ha ager. Dette kan lade sig gøre på grund af stor velvilje fra min arbejdsgivers side, og fordi vi samarbejder på maskinsiden. Jeg lejer maskiner og mænd på Borreby til at få pløjet, sået, spredt gødning samt roeoptagning. Mejetærskeren ejer vi i fællesskab, i forhold til jordtilliggende, og de øvrige opgaver passer jeg selv med mine egne maskiner.

Som modvægt til de ydelser, jeg køber på Borreby, stiller jeg traktor med harve eller tromle med crossboard til rådighed i såtiden.

Jeg udlejer en traktor til kornvogn i høsttiden, og jeg udlejer lagerplads til ca. 700 tons halm samt sælger halm ab mark. Jeg har valgt at have min egen marksprøjte, da jeg syntes at rettidseffekten i sprøjtearbejdet er meget vigtig, men for de øvrige maskiner kan det godt lade sig gøre med lidt planlægning og hjælp fra vejrguderne. Mejetærskningen er nok det største problem. Den maskine vi kører med nu er udnyttet 100 % - hidtil har vi kunnet høste et stort areal, fordi vi har meget frøgræs og raps til at sprede sæsonen, og fordi høsten generelt begynder en lille uge før på Skælskøregnen. I sidste høst lejede vi hjælp til 23 ha og til næste høst er der yderligere ca. 80 ha at høste, så jeg har allerede lavet aftale om høsthjælp hos en nabo.

John ved skrivebordet maskinhallen paa koldekilde. froetoerringsanlaeg i baggrunden
John ved skrivebordet Maskinhallen på Koldekilde.
Frøtørringsanlæg i baggrunden
de to nye halmlader paa borreby
De to nye halmlader på Borreby

Markplan 2005 Borreby

Vinterhvede brød – Tommi    

117 ha

Vinterhvede fremavl – Biscay    112 ha
Vårbyg malt - Power 48 ha
Vårbyg fremavl – Power 36 ha
Vinterraps – Elan          19 ha
Vinterraps – Caracas 28 ha
Fabriksr. Philippa-Belize-Pernilla     23 ha
Konservesært – Gonzo 50 ha
Rødsvingel – Aniset 20 ha
Alm. Rajgræs – Gator 37 ha
Strandsvingel – Starlet 27 ha
Brak m. græs 46 ha
   
I alt       563 ha

Markplan 2005 Koldekilde

Vinterhvede fremavl – Robigus           22 ha
Vinterhvede brød – Heroldo      24 ha
Vinterhvede brød – Grommit     80 ha
Vårbyg malt – Power          38 ha
Vinterraps – Elan                 31 ha
Fabriksroer – Philippa – Belize          15 ha
Rødsvingel – Aniset            21 ha
Brak     20 ha
   
I alt 251 ha

Planteavlsrådgivning

Jeg besluttede sidste år at tegne kontrakt om planteavlsrådgivning hos en privat rådgiver på mit eget landbrug. Jeg besluttede dette af flere årsager, dels syntes jeg, at jeg kørte lidt i ring med de løsninger, jeg gennem de sidste 11 år har fået af mine samarbejdspartnere i blandt andet DLG og den lokale landboforening, og dels var jeg nervøs for, om jeg kunne nå at holde ordentligt øje med alt i marken. Aftalen med den private rådgiver lyder på ca. 8 besøg om året, hovedsageligt i vækstsæsonen, hvor vi går alle marker igennem og aftaler fra gang til gang, hvad strategien skal være frem til næste besøg. Herudover laver han blandt andet sprøjteplan, gødningsplan og gødningsregnskab samt EU ansøgning. Jeg ser frem til samarbejdet med min nye sparringspartner, der sammen med de gamle, gerne skulle kunne hjælpe mig med at træffe de rigtige beslutninger. Jeg vil gerne understrege, at jeg er meget tilfreds med DLG og Landboforeningen, men jeg syntes bare, at jeg trængte til noget ny inspiration og en ny angrebsvinkel til de problemer, der opstår.

Halm

På Borreby har man altid været interesseret i at udnytte den resurse, der ligger i halmen. Lige fra tiden efter anden verdenskrig, hvor man pressede halmen i de store eksportballer med ståltråd om, som blev sendt til Tyskland og Holland, til de lidt nyere tider, hvor det var de små højtryksballer, der med håndkraft blev læsset på banevogne i Skælskør og sendt til cellulosefabrikken i Fredericia.

Da Carl Henrik Castenschiold i 1980 fik øje på bigballepresseren, en Heston 4800, var han ikke et øjeblik i tvivl og købte straks en. Det var med denne halmpresser, at der begyndte at komme skred i tingene. Nu havde man en effektiv maskine med den rigtige kapacitet. På Borreby var man fra starten med til at levere halm i bigballer til de lokale fjernvarmeværker i Ringsted, Fuglebjerg og senere til Slagelse. I begyndelsen gik det lidt langsomt med afsætningen - værkerne havde så godt som alle opstartproblemer, der skulle løses, inden vi kunne komme op på fuld kontraktlig leveringsmængde. I øvrigt et problem vi også ser i dag på de nye værker, vi leverer til - der skal gå flere år inden man kan påregne en stabil levering. Det var et sidespring, men det er et væsentligt problem for halmproducenter landet over, at man ikke ved hvor mange tons man kommer til at levere det kommende år.

Siden begyndelsen er det gået fremad hvert år; vi er holdt op med at levere til nogle værker og andre er kommet til. Når der har været mulighed for at byde på nye kontrakter, har Castenschiold gjort det og på den måde har halmforretningen udviklet sig fra en lille niche til en driftsgren, der har lige så stor betydning for Borreby som planteavlen.

I dag leverer vi halm til kraftvarmeværk i Slagelse og Avedøre samt halmpillefabrikken i Køge. Vi leverer selv alt halm direkte til værkerne. Til Avedøre og Køge kører vi med egen lastbil og til Slagelse med traktor og vogn.

I høst bjærger vi halm i Skælskør-området med vore egne to bigballepressere samt med hjælp fra en lokal halmentreprenør med en tredje presser, til hjemtransport af halm kan vi sætte teleskoplæsser, to traktorer med frontlæsser, ekstra traktor og fire 20 ballers vogne ind efter behov. Vi opbevarer den ene halvdel af halmen i egne halmlader på Borreby samt i lejede lader på nogle af de gårde, hvor vi køber halmen ab mark. Den anden halvdel opbevares i wrappede stakke efter Pomi5 systemet på forskellige pladser i nærheden af hvor halmen presses.

Efter de nye kontrakter fra Avedøre og Køge er kommet til, har vi været nødsaget til at bevæge os ud af lokalområdet for at finde den halm, vi skulle bruge. Vi har derfor lavet aftale med to maskinstationer i det Vestsjællandske område om presning og hjemkørsel af halm til stakke og lader i deres område, hvorfra vi senere kan hente halmen ved levering. At nogle af halmlagrene ligger op til 50 km fra Borreby giver ingen ulempe ved levering, da de ofte ligger tættere på leveringsstederne end Borreby blot på den modsatte side af f.eks. Slagelse. Så vognene kører ud til en fjerntliggende stak i løbet af dagen og slutter med at læsse op til næste dag hjemme på Borreby. På den måde har vi meget lidt spildkørsel, selv om vi kommer langt omkring med halmvognene i løbet af dagen.

michael laesser halm fra stak paa falkensteen. halmen leveres i slagelse laesning af halm fra markstakke
Michael læsser halm fra stak på Falkensteen. Halmen leveres i Slagelse Læsning af halm fra markstakke
laesset fastgoerres inden afgang der gaar ca 3 5 time inden jesper er hjemme igen laesning af halm til avedoere
Læsset fastgørres med net og stropper inden afgang.
Der går ca. 3,5 time inden Jesper er hjemme igen
Læsning af halm til Avedøre

Bygninger

Som på så mange andre godser landet over er der en stor bygningsmasse på Borreby, men vi er dog så heldige at de fleste bygninger er muret op i røde mursten, så vi slipper for den årlige kalkning man har mange andre steder.

Alle bygninger er i brug, f. eks holder Borreby Galleri til i Tinghuset, herskabsstalden og portbygningen.

Skælskør Rideklub har gennem mange år lejet sig ind på Borreby. De benytter nogle af de gamle staldbygninger til opstaldning af heste, de har indendørs ridehal i en del af den gamle lade langs voldgraven og de har en stor udendørs ridebane.

Landbruget benytter resten af den gamle avlsgård. Vi har maskinhal i den gamle kostald og i tørreriet har vi planlager til ca. 24000 hkg korn.

Til opbevaring af halm har vi tre lader på gården, hvor der tilsammen kan være ca. 6000 bigballer. Den sidste halmlade blev bygget i 2003 og er på ca. 2000 m².

Mandskab

1 forvalter

2 traktorfører

1 Lastvogns chauffør

1 skytte

1 jagtvæsenselev – halvårs

1 havemand/altmuligmand

3 høstmedhjælpere

morten og pilgaard igang med renovering af udlejningsbolig

Morten og Pilgaard igang med renovering af udlejningsbolig

Maskinpark Borreby

Scania 114 340 Lastbil m/kærre til halmkørsel - 2002

Claas Lexion 460 evolution 25’ 2002 – 75 %

Heston 4990 bigballepresser – 2000

MF 180 bigballepresser - 2001

John Deere 8100 - 1996

John Deere 7710 - 1995

John Deere 6810 - 2000

John Deere 6620 - 2003

John Deere 3650 - 1992

John Deere 3050 – 1993

John Deere 3420 Teleskoplæsser - 2004

Tim roeoptager m. Hollandsk bagende 1989

Väderstad Rapid combi 4m – 2000

Kverneland PX 8-furet – 1996

Kverneland 4-furet vendeplov

Hardi Comander Plus 4200/24 - 2005

Bredal B2 gødningsspreder

2 stk. Kuhn rotorriver 4321

Marsk Stig cambridgetromle 8,2 m

Kongskilde super Q harve 6,7 m

Kongskilde Vibro Flex 4300 19 tands

Kuhn VKM 3,2 m slagleklipper

3 stk. Malling halmvogne 20 baller

1 gl. hængertræk 20 baller

14 tons kornvogn

12 tons kornvogn

Flere maskiner i den gamle kostald. Bemærk den gamle trækonstruktion hvor der har været hejseværk og halmbane.

Flere maskiner i den gamle kostald. Bemærk den gamle trækonstruktion hvor der har været hejseværk og halmbane.

Maskinpark Koldekilde

Claas Lexion 460 evolution 25’ 2002 – 25 %

John Deere 7700 – 1995

John Deere 6910 – 2001

JCB 535-67 – teleskoplæsser 1995

Hardi Comander Plus 2800/24 - 2005

Kuhn VKR 305 – slagleklipper 2001

Heva tip-roller m. crossboard 6,3m – 2004

Doublet- record såbedsharve 6m

Tim kornvogn 12 tons

Diverse - såmaskine, stubharve, gødningsspreder m.v.

Danwin 150 kW vindmølle – 1989

koldekildegaard hvor jeg bor sammen med min kone og to drenge paa henholdsvis to og tre aar

Koldekildegård hvor jeg bor sammen med min kone og to drenge på henholdsvis to og tre år
                                    

Jagtvæsen

Der er en fuldtidsansat skytte på Borreby, hvis opgave primært er opdræt og udsætning af fasaner og ænder, men lige så vigtigt er selve naturplejen på ejendommen i almindelighed, som han også varetager. Der blev i 2004 udarbejdet en naturplan for Borreby, som i årene fremover skal fungere som vejledning og plan for de nye tiltag der kommer.

Det er hensigten at forbedre biotopen for vildtet og dermed mulighed for øget indtjening i jagtvæsnet, men det er også hensigten at øge de naturoplevelser, man får, når man færdes på ejendommen. Det man - med et populært ord - kalder miljø.

Det er vigtigt for os alle sammen, at der er noget man kan glæde sig over, når man er ude i naturen, hvad enten man går en tur i weekenden eller man kører dagen lang – frem og tilbage i marken med sin traktor. Opgaven vil bestå i at forene kravene fra et moderne og rationelt planteavlsbrug med de mere bløde værdier fra naturplanen.

Fremtiden

Joachim Castenschiold, der i dag ejer og driver Borreby, boede i en årrække i USA, men kom for få år siden hjem for at overtage godset.

Hans far, Carl Henrik Castenschiold, og Joachim deler opgaverne på godskontoret i mellem sig, for på denne vis at få en glidende overgang.

Hvordan fremtiden tegner sig, er selvfølgeligt svært at spå om og afhænger meget af hvilke øjne der er, men med de to primære driftsgrene, der er opbygget på Borreby (halm og planteavl), tror vi selv at chancerne er gode. Vi har en bedrift med fuld beskæftigelse året rundt og en god udnyttelse af maskinparken året igennem, samt motiverede medarbejdere. Selv om arbejdspresset i perioder er stort, er det også mit indtryk, at vores medarbejdere er glade for deres hverdag. På grund af halmen og maskinstationsarbejde hos undertegnede kommer de meget omkring i det sydvestsjællandske område, og løser selvstædigt de pågældende opgaver.

Til slut vil jeg ønske bladets læsere et godt nytår, og jeg håber at i med denne beretning har fået et ordentlig indblik i min hverdag på Borreby og Koldekilde.

- John Reese Jensen

Udgivet i A-B
mandag, 22 april 2013 14:54

Erholm Gods

Udgivet i E-F
tirsdag, 21 august 2012 16:02

Trinderup Gods

Udgivet i S-T
Side 1 ud af 2